
Emotionsfokuseret terapi — EFT — er en af de mest forskningsunderstøttede terapiformer i verden. Metoden arbejder med de følelsesmæssige mønstre, der ligger bag konflikter, afstand og mistrivsel — både i dig selv og i dine relationer.
I stedet for kun at tale om problemer undersøger vi, hvad der sker følelsesmæssigt — også i kroppen. Det giver ofte en dybere og mere varig forandring.

Jeg er uddannet emotionsfokuseret psykoterapeut (MPF) fra EFT-Instituttet i København og er medlem af Psykoterapeutforeningen. Før jeg blev terapeut, arbejdede jeg som journalist, forfatter og rådgiver — og er medstifter af metoden Bodyfulness.
Jeg har klinik både på Frederiksberg og i Hundested på Sjællands Nordkyst, og tilbyder desuden online-terapi via Zoom.
Usikker på om terapi er noget for dig — eller om vi er et godt match? Ring eller skriv, så tager vi en uforpligtende samtale på 10–20 minutter. Mange finder det lettere at starte der.