Følelsesbevidsthed: Du lærer at genkende og navngive både stærke og subtile følelser.
Accept & nysgerrighed: I stedet for at dømme eller undgå følelser, arbejder vi med at møde dem med venlighed.
Affektregulering: Gennem målrettede øvelser (åndedræt, kropsopmærksomhed, indre dialog) hjælper jeg dig med at berolige - eller forstærke - følelser.
Hvem har gavn af Emotionsfokuseret Terapi?
EFT-terapi er særligt effektivt for dig, der oplever, at tankerne kører i ring, eller at svære følelser spænder ben i hverdagen. Måske kæmper du med en indre kritiker, der aldrig holder fri, eller føler dig fastlåst i sorg, angst eller stress. Terapiformen er også ideel, hvis du oplever konflikter i dine tætte relationer eller har svært ved at mærke dine egne grænser. Ved at fokusere på følelserne som et indre kompas, hjælper jeg dig med at finde ind til kernen af problemet, så du kan reagere hensigtsmæssigt i svære situationer.

Hvis du efter den første session kan mærke, at du gerne vil gå i terapi hos mig, foreslår jeg i de fleste tilfælde, at du køber et 10-turs-kort. Dels fordi det ikke kan betale sig at lade være, da du altid kan få returneret ubrugte klip fratrukket opnået rabat. Dels fordi 10 sessioner i mine øjne er et godt antal sessioner til et kortere forløb. Jeg kan godt lide den forventningsafstemning, som forhåbentlig også hjælper dig til at blive mere dedikeret. Indstillingen om at "nu prioriterer jeg mig selv" eller "nu gør jeg det her ordentligt" kan være virkelig nyttig for at opnå et godt resultat i sidste ende.
Emotionsfokuseret terapi (EFT) Beskytter mod tilbagefald ved at arbejde med årsagen, ikke kun symptomerne.
Understøttet af talrige studier særligt i arbejdet med depression, angst, spiseforstyrrelser, relationelle problemer, selvkritik og traumer.
EFT er udviklet gennem mere end 40 års forskning i terapeutiske processer, og er internationalt anerkendt.