Mænd i terapi – hvad mange mænd bør vide om at søge hjælp

Med stor risiko for at være kategorisk, sort-hvid og måske endda at støde nogle mænd, har jeg lyst til at skrive et par ord om mænd og terapi.

Jeg trækker dels på mine egne 50+ års livserfaring, på venner og omgangskreds, på litteratur om mænd og terapi — og selvfølgelig på de mange mandlige klienter, jeg har mødt. Både dem, der kommer alene, og dem der sidder som den ene halvdel af et par.

Nogle passer slet ikke ind i det, jeg skriver her. Men rigtig mange gør.

Mænd føler lige så meget — men har mindre kontakt til det

Vi mænd er generelt langt mindre trænede i at mærke vores følelser — og dermed også langt mindre trænede i at tale om dem.

Ikke fordi vi føler mindre. Tværtimod. Vi har præcis lige så mange følelser som kvinder. Punktum. Men vi har ofte meget mindre kontakt til dem.

Det skyldes sikkert mange ting: Evolution. Kultur. Opdragelse. Manderoller gennem tusinder af år. Måden vi har lært at være drenge på. Måden vi spejler os i andre mænd på. Og derfor giver det perfekt mening, at mange af os mænd har sværere ved at mærke og sætte ord på vores følelsesliv. Vi er med andre ord lidt bagefter allerede fra start.

Hvorfor søger mænd sjældnere hjælp?

En af de mere uheldige konsekvenser er, at mænd ofte holder sig tilbage fra at søge hjælp, når livet gør ondt. Mange forsøger i stedet at klare det selv. At arbejde mere. Distrahere sig. Lukke ned. Rationalisere. Tage sig sammen.

Og pudsigt nok bliver mange mænd også skamfulde over at have det svært.

Når noget i livet begynder at vakle — uro, tristhed, ensomhed, meningsløshed, stress eller krise — får mange mænd hurtigt følelsen af at være forkerte. "Der er noget galt med mig."

Hvorimod mange kvinder ofte er langt mere vant til at række ud efter hjælp og give deres sårbarhed plads. Det er en kæmpe styrke — og skyldes, at mange kvinder gennem livet har fået langt mere træning i følelsesmæssig kontakt og følelsesmæssige fællesskaber.

Problemet med skam er, at den får os til at skjule os. Når vi skammer os, får vi ikke lyst til at række ud. Vi får lyst til at gemme os.

Hvad du bør vide, hvis du overvejer terapi som mand

• Hvis du har svært ved at mærke, hvad du føler, er det helt naturligt. Du er ikke alene om det.
• Hvis du føler dig skamfuld over at have det dårligt — forvirret, trist, nedtrykt, urolig eller tom — skal du vide, at du bestemt ikke er den eneste.
• Hvis du ikke tror, at du kan lære at mærke dig selv og dine følelser bedre: det kan du. Det følelsesmæssige sprog kan trænes. Ikke på én dag — men gradvist.
• Hvis du ikke tror, at det hjælper at tale med nogen: der er forsket i netop dét i årtier. Resultaterne er entydige — det hjælper mennesker at dele deres følelser med andre.
• Er du i tvivl om, hvorvidt du overhovedet kan finde ud af at gå i terapi: stol på, at vi alle har et følelsesliv. Og sidder du overfor den rette terapeut, kan det blive en lettelse langsomt at finde ind til det, du måske har brugt mange år på at holde væk.

Det første skridt

Start gerne med nogen, du stoler på — en ven, din partner, et menneske hvor du ikke behøver at være så meget på arbejde. Og hvis du kan mærke, at du har brug for mere hjælp, så tøv ikke med at kontakte en terapeut.

Er du nysgerrig på, hvad et forløb hos mig indebærer, er du velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende samtale.