Tilbage til videnscenter
Offentliggjort den 17. juni 2026 
Af Jacob Berner Moe

EFT-parterapi: Hvad er det, og hvordan virker det?

EFT-parterapi — eller emotionsfokuseret parterapi — er en af de mest veldokumenterede former for parterapi i verden. Mange par sidder fast i de samme konflikter igen og igen. Det kan handle om nærvær, sex, børn, praktiske ting eller følelsen af ikke at blive forstået.

Men under konflikterne ligger der ofte noget dybere: Længslen efter både tryghed og anerkendelse.

For i et parforhold har vi ikke kun brug for kærlighed og kontakt. Vi har også brug for at føle:

  • at vi betyder noget
  • at vi bliver set
  • at vi er gode nok
  • at vi har plads til at være os selv

EFT-parterapi arbejder med de følelsesmæssige mønstre mellem jer

EFT-C står for Emotion-Focused Therapy for Couples og er den parterapeutiske gren af EFT - udviklet af Sue Johnson og Leslie Greenberg. Metoden bygger på årtiers forskning i, hvad der skaber nærhed — og afstand — mellem mennesker.

I EFT ser man konflikter som noget, der opstår, når centrale følelsesmæssige behov ikke bliver mødt i relationen.

Det handler blandt andet om:

  • tilknytning → oplevelsen af tryghed, kontakt og følelsen af, at den anden er der for mig
  • identitet → oplevelsen af at være god nok, blive respekteret og have betydning i relationen
  • attraktion → følelsen af lyst, interesse og levende kontakt mellem to mennesker

Konflikter er ofte beskyttelsesstrategier

Når vi føler os følelsesmæssigt truede, reagerer vi. Nogle bliver kritiske, vrede eller kontrollerende. Andre trækker sig, lukker ned eller bliver tavse.

I EFT ser man ikke disse reaktioner som problemet i sig selv. De er ofte forsøg på at beskytte noget mere sårbart.

Bag kritikken kan der ligge ensomhed. Bag tilbagetrækningen kan der ligge skam eller følelsen af ikke at slå til.

Problemet er ikke den ene af jer — men mønsteret mellem jer

I EFT arbejder vi meget med det, man kalder parrets negative cyklus eller "dans". Det mønster, hvor:

  • jo mere den ene presser på - desto mere trækker den anden sig,
  • og jo mere den anden trækker sig - desto mere desperat eller frustreret bliver den første.

Efter noget tid begynder begge at føle sig alene. Et vigtigt mål i EFT-parterapi er derfor at hjælpe jer med at se mønsteret — i stedet for kun at se fejl hos hinanden.

Følelser er ikke svaghed — men information

I EFT arbejder vi ikke kun med tanker og kommunikation. Vi arbejder med de følelser, som driver konflikterne. Ofte beskytter mennesker sig med vrede, irritation eller afstand. Men under disse reaktioner findes typisk mere sårbare følelser:

  • frygt
  • skam
  • ensomhed
  • længsel efter kontakt og anerkendelse

Når disse følelser får plads på en tryg måde, begynder relationen ofte at forandre sig.

Målet med EFT-parterapi

Målet er at hjælpe jer med:

  • at forstå jeres mønstre
  • at skabe mere tryghed og kontakt
  • at føle jer mere sete og forståede
  • at kunne være sårbare uden at miste hinanden
  • at skabe en relation med mere nærhed, respekt og liv

Ofte stillede spørgsmål om EFT-parterapi

Hvad koster EFT-parterapi?

Et parterapi-session hos mig koster 1.500 kr pr. session. En session varer typisk 75 minutter. I har mulighed for at få rabat ved køb af et "klippekort". Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål til pris eller forløb.

Hvor langt er et forløb?

Det er meget forskelligt. Men det er vigtigt at indstille sig på, at parterapi ikke er et quick-fix. 10 sessioner er normalt et kort forløb.

Adskiller EFT-parterapi sig fra almindelig parterapi?

De fleste former for parterapi arbejder primært med kommunikation og konfliktløsning. Det kan hjælpe — men det ændrer ikke de dybere følelsesmæssige mønstre, som driver konflikterne. EFT arbejder direkte med disse mønstre og giver derfor ofte mere varig forandring.

Kan EFT-parterapi hjælpe, selv om kun den ene ønsker det?

Det er vigtigt, at begge parter er indstillede på at deltage i parterapien. Men ofte kan den ene part være mere i tvivl om "projektet" end den anden, det er kun naturligt. Ønsker du at drøfte mulighederne, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Tilbage til videnscenter
Psykoterapeut (MPF) Jacob Berner Moe
Emotionsfokuseret terapi i Hundested og København. Individuelle samtaler, parterapi og onlineforløb.
menuchevron-downcross-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram